Ny ledig stilling: Senior Paid Social Specialist

Søger du nyt job indenfor digital marketing?

Hidden er i rivende vækst, og vi har brug for din hjælp.

Vi søger derfor en erfaren Paid Social Specialist med proven track record indenfor SoMe- og Google Ads-annoncering.

Hidden er et kundecentrisk digitalt marketingbureau med speciale i online markedsføring, udvikling af digital strategi og eksekvering af samme.

Typisk annoncerer på Facebook, Google, Duckduckgo, E-mail, Instagram, LinkedIn og Pinterest. Vi udvikler desuden kampagner og reklamemateriale – Dvs. det kreative lyriske, grafiske, fotografiske og videografiske materiale.

I Hidden har vi arbejder med en bred vifte af virksomheder, herunder flere eCommerce-virksomheder og en række SaaS- og B2B-virksomheder. Vi går gennem ild og vand for vores kunder, og finder kæmpe tilfredshed i at skabe positive resultater. 

Hverdagen i Hidden

Hvis du trives i et ungt og socialt miljø med høj og god stemning, så er Hidden den rigtige arbejdsplads for dig. 

Vi sætter kommunikation både internt og eksternt højt, hvilket resulterer i at samarbejdet og dialogen med både kolleger og kunder er enormt god.

Hverdagen er sjældent ens i Hidden – rettere er den meget omskiftelig. Du skal nyde at arbejde med mange forskellige type kunder. Forskellige kunder kræver forskellig type strategi, så det er væsentligt, at du foretrækker at arbejde, og kan jonglere, med mange forskellige strategier.

Extra goodies

  • Fantastisk kantine
  • Gratis danskvand kaffe og te
  • Centralt i København. Metro og bus lige ved siden af. 7 mins gang fra s-tog.
  • Ungt ambitiøst og imødekommende miljø
  • Fredagsbajer

Dine ansvarsområder

Du skal søge denne stilling, hvis du leder efter en arbejdsplads, hvor du vil få stort ansvar fra dag ét. Vi er et mindre team, så din stemme vil altid blive hørt.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af udvikling og eksekvering af digitale strategier for den brede vifte af kunder, som du bliver tilknyttet. Foruden det tekniske/eksekverende ansvar, vil du agerer client/account manager for kunderne.

Du skal derfor være i stand til, at tage fuldt ansvar for egne kunder og sætte dig godt ind i deres forretning, for bedst at kunne rådgive kunden, og (i samarbejde med dine kolleger) udvikle den rette digitale marketing strategi for den givne kunde. 

Som udgangspunkt vil kun dine egne præferencer, sætte grænse for dine potentielle ansvarsområder.

Det er en fordel hvis du har erfaring med implementering af tracking.

Om dig

Fagligt forventer vi at du har minimum 2 års erfaring med SEM og SoMe-annoncering fra enten større e-commercevirksomhed eller marketingbureau. Ligeledes forventer vi at du har en evne til at sætte dig ind i vores kunders forretninger, for derved at udvikle rette strategi for dem. 

I Hidden lever vi hovedsageligt af WOM, så det er altoverskyggende vigtigt, at du sætter en ære i at gøre et fantastisk stykke arbejde for vores kunder.

Vi håber på at møde en dygtig og imødekommende person, som elsker at tage ansvar, og har en can-do mentalitet.

Hvis du viser dig egnet og interesseret, er der stor mulighed for at opnå en ledende rolle i virksomheden.

Dertil er det et krav at du taler og skriver flydende dansk. 

Løn vurderes efter kvalifikationer.

Er det tid til at finde finde nyt job indenfor digital marketing og er du vores næste sindssygt dygtige Paid Social Specialist?

Så send ansøgning og cv til job@hiddenagency.dk